SENESTE NYHEDER
International interesse i Hirtshals-projekt
Hirtshals er en spydspids i den grønne erhvervsudvikling i Danmark. Det fik synligt udtryk torsdag, da den østrigske finansminister Magnus Brunner var på besøg i havnebyen og fik præsenteret det store Greenport Scandinavia-projekt. Den praktiske igangsætning af anlægget i Hirtshals til modtagelse og udskibning af CO2 starter i år. Anlægget placeres i den østlige del af havnen. Det forventes at kunne tages i brug i industriel skala i løbet af næste år.
Mærkedag i lokal erhvervsudvikling
Onsdag den 20. marts var en bemærkelsesværdig dag i erhvervshistorien i Hjørring kommune. Det var nemlig dagen, hvor to begivenheder uafhængigt af hinanden markerede, at Hjørring nu er trådt ind i brint-alderen. Den ene begivenhed fandt sted i Danmarks første energi-ø i Gårestrup, hvor de fire virksomheder GrønGas Hjørring, Grøn Brint, Gårestrup Vindmøllelaug og Gårestrup Vind danner et Power-to-X, der omsætter vindmøllestrøm til lagerbar energi. Den anden begivenhed fandt sted i Hirtshals. Her mødtes 10 partnere til kick off-møde omkring implementeringen af Convey-projektet, der med en bevilling på 9 mio. Euro fra EU skal skabe et grønt industrielt miljø baseret på brint produceret af strøm fra vindmøller.
HVAD SIGER VORES MEDLEMMER?