Ægtefællejob2018-08-13T07:45:04+00:00

Ægtefællejob – et gratis tilbud til Erhverv Hjørring medlemmer

Erhverv Hjørring tilbyder at bistå med at finde job til tilflyttende nye medarbejderes ægtefæller.

Det gør vi dels for at hjælpe virksomheder med at tiltrække medarbejdere udefra, dels for at disse får information om mulig arbejdskraft og endelig for at øge fastholdelsen af arbejdskraft i vores kommune.

Tilbuddet går i al sin enkelthed ud på:

Er du medlem af Erhverv Hjørring og ansætter du – eller er du på vej til at ansætte – en medarbejder, der flytter til Hjørring kommune, så tilbyder Erhverv Hjørring hjælp, hvis der er behov for at finde et job til ægtefællen.

Vi sender – via et anonymiseret CV – information om den tilflyttende ægtefælles kompetencer, uddannelse og jobinteresser ud til alle medlemmer af Erhverv Hjørring.

Erhverv Hjørring medlemmer, der er interesseret i at høre mere om den tilflyttende ægtefælle, kan rekvirere et fuldt CV fra Erhverv Hjørring. Ægtefællen informeres herom, og der kan så knyttes kontakt.

Det giver flere fordele:

•    Som ansættende virksomhed får du lettere ved at rekruttere medarbejdere uden for kommunen, da der er hjælp at hente til at skaffe job til ægtefællen
•    Som medlem af Erhverv Hjørring får du tilsendt information om tilflyttende og jobsøgende ægtefæller, og på den måde mulighed for at finde nye medarbejdere
•    Får ægtefællen job er der større sandsynlighed for, at begge bliver boende i vores kommune

Skulle det ikke have interesse, er der naturligvis mulighed for at framelde sig denne service.

BEMÆRK:

Tilbuddet gælder ALLE jobtyper, uanset branche, virksomhedsstørrelse mv. Det eneste krav vi stiller – udover medlemskab – er, at der er tale om en nyansættelse og at parret er tilflyttere (eller mulige tilflyttere) fra anden kommune eller fra udlandet.

Ved ønske om et job i Hjørring Kommune skal ansøgeren selv være opmærksom på kommunens stillingsopslag, som fremgår af dette link.

Har du spørgsmål eller ønsker du at sende et CV, som vi skal formidle, kan du kontakte os på 9623 2600 eller kontakt@erhvervhjoerring.dk

Download faktaark
Download skabelon til anonymt CV