Den dyreste anlægsinvestering nogensinde

Med en forventet pris i omegnen af 1 mia. kr. bliver den kommende udvidelse af Hirtshals Havn den dyreste anlægsinvestering nogensinde i Hjørring Kommune. I hvilket omfang er der forretningsmuligheder for lokale virksomheder i havneudvidelsen? På det lange sigt består mulighederne naturligvis i, at Hirtshals Havn med udvidelsen af både besejlingsmuligheder og erhvervsarealer forbedrer rammerne for erhvervsudvikling i det hele taget i kommunen. Men også på det korte sigt giver det store anlægsarbejde muligheder for lokale virksomheder.

Hjørring største networking-event

Næsten 200 deltagere fyldte torsdag aften Nordsøen i Hirtshals til Erhverv Hjørrings Nytårskur 2024. Erhvervsforeningens traditionelle indledende aktivitet i det nye år er en unik networking-event og den mest omfattende af sin art i Hjørring kommune. Det er således deltagerne selv, der er den store attraktion ved nytårskuren, som er en enestående lejlighed til at gense bekendte og knytte nye kontakter.

Serieiværksætter i den digitale verden

Serieiværksætteren Jakob Neua Nørgaard var den eksterne attraktion ved Erhverv Hjørrings Nytårskur 2024 torsdag på Nordsøen i Hirtshals. Men Erhverv Hjørring var også sponsor for, at Jakob Neua Nørgaard fredag formiddag gentog sit foredrag for Hjørrings gymnasiale afgangsklasser. Først ved et arrangement på Hjørring Gymnasium og derefter på EUC Nord.

Ny erhvervspolitik med fokus på arbejdsstyrken

Hjørring Byråd vedtog få dage inden jul Hjørring Kommunes nye erhvervspolitik med overskriften ”Sammen om løsninger”. ”Styrk arbejdsstyrken” er den formulerede mission for erhvervspolitikken. Den nye erhvervspolitik er blevet til igennem en omfattende involvering af kommunens erhvervsliv. En udviklingsgruppe bestående af otte lokale virksomheder, nedsat af Erhverv Hjørring, Dansk Industri og Hjørring Kommune, har deltaget i udviklingsarbejdet.

Bo Geertsen stopper som direktør i Erhverv Hjørring

Bo Geertsen har meddelt Erhverv Hjørrings bestyrelse, at han ønsker at stoppe som direktør for Erhverv Hjørring for at gå på pension pr. 30. april 2024. ”Det har været fantastiske år med mange spændende og udfordrende opgaver, et væld af gode samarbejdspartnere, engagerede kolleger og medarbejdere og inspirerende dialog og samarbejde med utallige iværksættere og virksomhedsfolk. Jeg har haft et rigt og privilegeret arbejdsliv begyndende med 20 spændende år inden for IT-branchen og siden efterfulgt af 26 mindst lige så spændende år med erhvervsservice, erhvervsfremme og erhvervsudvikling i Hjørring kommune," siger Bo Geertsen.

Nye smede med maritime kompetencer

Med henblik på at styrke uddannelsen af smede til den maritime branche har førende maritime virksomheder i Vendsyssel og EUC Nord indledt et nyt samarbejde. Resultatet er, at de første maritime smede nu har aflagt svendeprøve på EUC Nord.

Go to Top