Artikler – December 20232023-10-18T14:00:16+02:00

Artikler – December 2023

18.december 2023

Formandens julehilsen

mandag 18. december 2023|

Jul og nytår nærmer sig med hastige skridt, og det er tid til at kigge tilbage på det forgangne år, således også i vores erhvervsforening Erhverv Hjørring, skriver Erhverv Hjørrings formand, A. Neil Jacobsen, i sin julehilsen. Han fortæller om et travlt år med mange arrangementer og mange aktiviteter med foreningens erhvervspolitiske mærkesager samt de fire store arrangementer: Nytårskur, Generalforsamling, Erhverv Hjørring Stafetten og Business Get Together, som gentages i 2024, afslører A. Neil Jacobsen.

13.december 2023

Direkte vej til rekruttering i Europa

onsdag 13. december 2023|

Mangel på lokal arbejdskraft står i vejen for vækst i fremstillingsvirksomheder. Det er et kendt problem blandt medlemmer af Erhverv Hjørring. Ude i Europa står der 900.000 jobsøgende opført i EURES (European Employment Service). Denne service står åben for virksomhederne, men kan være kompliceret at anvende. Der er imidlertid en genvej. Den hedder Workindenmark og er en offentlig service under Beskæftigelsesministeriet henvendt til danske virksomheder, der vil rekruttere kvalificerede medarbejdere fra udlandet.

13.december 2023

Udenlandsk arbejdskraft er en stor gevinst

onsdag 13. december 2023|

Udenlandsk arbejdskraft er en stor gevinst for de danske virksomheder. Arbejdsgiver-organisationen Dansk Erhverv har opgjort, at der i 2022 var 287.300 fuldtidsbeskæftigede udenlandske lønmodtagere ansat i Danmark. Det svarer til 11,8 pct. af alle fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Danmark. Siden 2008 er antallet af fuldtidsbeskæftigelse udenlandske lønmodtagere til Danmark vokset med 153.000, hvilket svarer til mere end en fordobling.

Go to Top