DoThinkDesign

DoThinkDesign vandt den ene del af 2. præmien i Dynamic StartUp Challenge 2019. Vi har spurgt dem om, hvad de har fået ud af at være med i konkurrencen.

Hvad var jeres motivation for at starte egen virksomhed?
Ian så et klart behov for en ny service og Pernille var ledig og havde tiden til at få projektet godt i gang.

Hvad fik jer til at deltage i Dynamic StartUp Challenge?
Det var lidt ved en tilfældighed. Kort tid efter vi havde udtænkt konceptet, opdagede vi konkurrencen. Det var kort tid inden ansøgningsfristen, så vi lavede hurtigt en ansøgning og fik den sendt afsted – og forventede ikke det store, da vi knap nok selv havde nået at tænke det igennem 🙂

Hvad fik I ud af at være med i Dynamic StartUp Challenge:

 – Hvad brugte I pengene til? 
Vi har hovedsageligt brugt pengene på at få udviklet webapp’en og på en samarbejdsaftale.

 – Hvad har I fået ud af vækstguideforløbet med konsulenterne fra Hjørring ErhvervsCenter og pladsen i GARAGEN?
Det har været rigtig godt at få vendt en masse ting med Allan og Lars, ofte lige over frokosten, men også ved mere reelle møder. Vi har nydt godt af de mange forskellige arrangementer og tilbud via medlemsskab til Erhverv Hjørring, som vores gevinst jo også indebar. Der er et super godt sammenhold i Garagen, hvor alle er meget opsatte på at støtte hinanden på den spændende start-up rejse.

 – Har det givet jer anden værdi at være med i Dynamic StartUp Challenge?
Vi fik kick-startet virksomheden og har fået en hjælp, der har gjort at vi er kommet meget længere end vi ville have været uden vækstguideforløbet og præmierne.

Hvordan går det jeres virksomhed nu?
Det går stille og roligt fremad. Vi har lige gennemgået en “tumult-agtig” periode både privat og ved at vores udvikler sagde op. Derefter fandt vi en ny udvikler, som ikke mente, at det udviklede materiale var fremtidssikret og derfor måtte det ændres. Så der har været lidt stilstand i er periode. Men nu går det fremad igen og vi forventer at have et minimal viable product at fremvise til en fagmesse i London i januar.

Hvilke råd vil I give til andre nystartede iværksættere eller til dem som overvejer at starte selv?
Spring ud i det! – alt behøver ikke at være perfekt fra starten. Sug til dig fra alle, der vil dig og din virksomhed det godt. Du kan kun lære af det 🙂

Etablering: 2019

Produkter: Webapplikation og procesplade

Ejere: Ian Stenz og Pernille Woller Jensen 

Hjemmeside: www.dothink.design

Facebook: DoThinkDesign

Instagram: DoThinkDesign

dynamic-startup-challenge-iværksætterkonkurrence-hjoerring-hjoerringkommune-vindere-2019