Stafetten indtog Hirtshals

Erhverv Hjørring-event med sund motion og hyggeligt samvær for 500 deltagere

Løberne starter Erhverv Hjørring Stafetten 2021 fra Nordsøen i Hirtshals.

Fredag den 3. september 2021

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring/Hjørring ErhvervsCenter

Hirtshals blev torsdag aften indtaget af omkring 500 deltagere i Erhverv Hjørring Stafetten 2021.

Med udgangspunkt ved Nordsøen løb 51 hold á 4 deltagere en 4.6 km lang rute ud gennem Lilleheden Klitplantage, mens 67 hold á 4 deltagere valgte gå-ruten gennem byen og langs havnen.

Begge ruter startede med en passage gennem Nordsøen Oceanarium forbi det store bassin og omkring sælariet.

Erhverv Hjørrings næstformand, direktør for Nordsøen Karl Henrik Laursen, bød velkommen, og speaker, viceborgmester Per Møller, og 25 hjælpere fra løbeklubberne LIUF og Havstrygerne guidede løbere og vandrere gennem ruterne og tilbage til målet ved Nordsøen, hvor der ventede deltagerne mad og drikke i det store telt.

Vejret var ideelt – tørt og en smule køligt med en frisk vind til at tørre sveden af panden.

Erhverv Hjørring Stafetten er ikke tænkt som en konkurrence. Det handler om at være med og ikke at vinde.

Men alle hold fik noteret tid, og du kan se resultaterne her:

Herunder kan du se en serie fotos fra Erhverv Hjørring Stafetten 2021.

Del denne artikel