Nye holdninger, værdier og adfærd

Business Get Together med foredrag, prisuddeling og networking

Bettine Ortmann – gæstetaler ved Business Get Together

Onsdag den 3. august 2022

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring

Morgendagens forbruger – det er Bettine Ortmanns emne som gæstetaler ved Erhverv Hjørrings Business Get Together den 19. august.

Bettine Ortmann er stifter af bureauet TrendTribe og en erfaren foredragsholder, der forstår at perspektivere nye trends og tendenser, så de bliver konkrete, relevante og vedkommende.

Hvad vil Bettine Ortmann helt konkret tale om for deltagerne i Business Get Together?

”Jeg kommer ind på de vigtigste tendenser og forbrugerstemningen lige nu og vil give mit bud på, hvordan vi som forbrugere kommer til at ændre vores holdninger, værdier og adfærd i kølvandet på den tid vi lever i – ført an af den unge generation – som jo i høj grad er ”morgendagens forbrugere”.

Hvordan vil vi leve, bo, arbejde, spise, holde ferie i fremtiden? Hvad er vigtigt for os? Hvem og hvad er med til at påvirke de tendenser vi ser og hvem går forrest?” siger Bettine Ortmann, som vil krydre sit indlæg med analyser og eksempler til inspiration og eftertanke.

Et andet højdepunkt ved Business Get Together er uddelingen af Erhverv Hjørring Initiativpris 2022.

Ikke mindst er arrangementet en ideel lejlighed til networking i og omkring teltet i haven med Amtmandsbolingen.

Business Get Together er åben for alle erhvervsfolk – også ikke-medlemmer af Erhverv Hjørring. Tilmelding er nødvendig. Sidste frist er 15. august.

Mere information og tilmelding her.

Del denne artikel