Mød kandidaterne inden du stemmer

Erhvervspolitisk valgmøde på tirsdag for Erhverv Hjørrings medlemmer

Erhvervspolitisk valgmøde forud for forrige kommunalvalg. På tirsdag går det løs igen.

Onsdag den 3. november 2021

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring/Hjørring ErhvervsCenter

På tirsdag får du chancen for at møde spidskandidaterne til kommunalvalget i Hjørring Kommune.

Erhverv Hjørring arrangerer nemlig sit traditionelle erhvervspolitiske valgmøde. Det foregår i Bibliotekssalen i Metropol i Hjørring fra kl. 15 til 17.

Erhverv Hjørrings formand, A. Neil Jacobsen (foto herover), opfordrer medlemmer til at deltage.

”Det er vigtigt, at vi vælger politikere ind i det nye byråd med erhvervsvenlige holdninger og vilje til at føre dem ud i livet. På valgmødet har du chancen for at vurdere, hvem der vil og kan støtte den erhvervsudvikling, som du selv ønsker. Og du får mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne og dermed påvirke debatten,” siger formanden.

I panelet kan du møde følgende politikere:

A – Socialdemokratiet                               Arne Boelt

B – Radikale Venstre                                Gry Bruun Nielsen

C – Det Konservative Folkeparti               Per Møller

D – Nye Borgerlige                                   Andreas Huus Andersen

F – Socialistisk Folkeparti                         René Bjerre Andersen

J – Hjørring for alle                                  Carsten Medum Andersen

K – Kristendemokraterne                          Britta Echardt

O – Dansk Folkeparti                                Erik Høgh Sørensen

T – Lokallisten                                           Erik Krage

V – Venstre                                               Søren Smalbro

Ø – Enhedslisten                                      Louise Bilde Hvelplund

Ordstyrer for det erhvervspolitiske valgmøde er den kendte politiske journalist Søren Wormslev.

Valgmødet er eksklusivt for medlemmer af Erhverv Hjørring.

Tilmelding senest på søndag her.

Kandidaterne er blevet præsenteret i en serie artikler i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. Du kan se de hidtidige artikler her.

De to sidste præsentationer – af Arne Boelt og Søren Smalbro – udsendes med nyhedsbrevet på fredag.

Del denne artikel