Infrastruktur og logistik

Tilgængelighed er altafgørende, hvis det fortsat skal være attraktivt at drive virksomhed i Vendsyssel. Det gælder både den lokale tilgængelighed og adgangen ind og ud af vores område. Vores beliggenhed giver virksomhederne en række fordele, men også en række udfordringer.
God infrastruktur i bred forstand sikrer god mobilitet og bidrager til både vækst og trivsel i kommunen. Det skal være nemt og effektivt at komme til og fra arbejde, uddannelse, fornøjelser og hinanden.
Tilgængelig og velfungerende digital infrastruktur er et afgørende vigtigt parameter for trivsel, vækst og udvikling. Øget grad af hjemmearbejde samt muligheder for at etablere og drive virksomheder udenfor byområderne stiller krav herom.
Kommunerne skal sikre, at der løbende bliver investeret i at forbedre infrastrukturen. Både i egen kommune og ved at påvirke landspolitikerne til at sætte penge af til investeringer i veje, tog- og busforbindelser, der binder landet bedre sammen.
Investeringer skal sikre bedre fremkommelighed, øget tilgængelighed og skabe gode rammer for vækst. Virksomhederne har brug for sikkerhed om planerne for udbygningen af den trafikale infrastruktur, herunder ikke mindst den 3. Limfjordsforbindelse.

Leadperson – vakant