Fremstillingserhverv

Leadperson – Bo Geertsen

Hjørring kommune har mange små og mellemstore virksomheder.
Blandt virksomhederne finder man både ekstremt nicheorienterede virksomheder og klassiske produktionsvirksomheder.
Havnen i Hirtshals undergår en markant udvikling i disse år, vi har mange innovative fremstillingsvirksomheder og vi er stærke indenfor fødevaresektoren. Det handler om at udnytte alle disse stærke lokale fordele.
Vi oplever lokale politikere og embedsmænd, der vil erhvervslivet, men også at der fortsat er muligheder for bedre samarbejde.
Kommunernes service over for virksomhederne er afgørende for at sikre en attraktiv kommune. Det er vigtigt, at politikerne forstår nødvendigheden af gode lokale rammevilkår, der har vital betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og dermed ikke mindst deres mulighed og lyst til at blive eller etablere sig i kommunen.
Mulighed for at tiltrække nødvendig og kompetent arbejdskraft er samtidig en klar forudsætning for, at vi lykkes.
Erhverv Hjørring ønsker at tage et lokalt ansvar og stiller sig til rådighed for virksomhederne og kommunen, i et respektfuldt samarbejde. Sammen kan vi gøre det endnu bedre.