Kompetent arbejdskraft som en mærkesag

Mandag den 17. januar 2022

Virksomhederne mangler kompetent arbejdskraft. Erhverv Hjørring er til for at varetage det lokale erhvervslivs interesser. Derfor bliver ”Arbejdskraft” en mærkesag i 2022 for erhvervsforeningen.

Her følger nogle iagttagelser og tanker om arbejdskraft til videre diskussion.

Hvor stort er problemet? Skønsmæssigt er der ved indgangen til 2022 er opslået over 40.000 ledige jobs i Danmark. Alene på Jobindex findes der p.t. 41.400 stillingsopslag. Sidste udmelding fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd er, at ledigheden i Hjørring Kommune er på 2,7%. Det er således klart, at danske virksomheder generelt mangler arbejdskraft, hvilket ofte bekræftes af samtaler med erhvervsfolk.

Set fra et markedsøkonomisk synspunkt er arbejdskraft en knap ressource. Når efterspørgslen på varen stiger, vil det have følgende virkninger: Prisen på varen vil stige, og udbuddet af varen vil blive søgt øget.

Prisen

Prisen på arbejdskraft består primært af løn.

På grund af Danmarks progressive skattesystem fungerer løn som incitament kun til en vis grænse.

Ved siden af løn kan andre materielle ydelser indgå i prisen på arbejdskraft. De vil dog ofte også være beskattede.

Immaterielle forhold er desuden vigtige for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Det er faktorer som meningsfulde opgaver, trygt og behageligt arbejdsmiljø, inspirerende ledelse osv.

Hvis en given virksomhed eller Hjørring generelt er kendt som et særligt godt sted at arbejde, kan vi tiltrække arbejdskraft andre steder fra. Hvis kun nogle få virksomheder i en branche gør det, så kan man risikere, at de bare tager medarbejdere fra hinanden.

Udbuddet

Arbejdskraft skal forstås som kompetent arbejdskraft. Virksomhederne efterspørger medarbejdere med specifikke kompetencer målrettet stadigt mere komplicerede opgaver. Det gælder også den såkaldte ufaglærte arbejdskraft, som er særdeles værdifuld for mange virksomheder.

En hel række tiltag kan tages i anvendelse på nationalt plan for at øge udbuddet af arbejdskraft.

• Økonomiske incitamenter med både pisk og gulerod. Statsministeren nævnte f. eks. i sin nytårstale at bruge såvel den økonomiske pisk (strammere dimittendregler) og den økonomiske gulerod (ingen modregning i pension ved partners beskæftigelse).
• Flere i uddannelse. Der er fortsat mange unge, som ikke påbegynder en uddannelse. De unges valg af uddannelse modsvarer desuden ikke 1:1 erhvervslivets kompetencebehov (erhvervsuddannelser, ingeniører osv.).
• I takt med virksomhedernes teknologiske udvikling er der et stigende behov for at øge kompetence-niveauet hos medarbejderne.
• Import af arbejdskraft. Statsministeren foreslog i sin nytårstale at hente arbejdskraft med efterspurgte kompetencer ind fra udlandet.

Den lokale vinkel

Hvad stiller de lokale virksomheder og Erhverv Hjørring som erhvervslivets talerør op i den situation, som er skitseret?

Hver enkelt virksomhed må naturligvis selvstændigt tackle situationen ud fra sine egne behov og forudsætninger.

Fra Erhverv Hjørrings side vil vi arbejde for at styrke det lokale arbejdsmarked på både kort og langt sigt. Det skal ske i samarbejde med relevante aktører – primært Hjørring Kommune, Business Hjørring og de lokale/regionale uddannelsesinstitutioner.

• Flere i uddannelse (studiepladser, praktikpladser osv.)
• Opkvalificering (afdække behov, oprette kurser)
• Bosætning
• Synlighed (skabe opmærksomhed omkring opgaver og løsninger)

Lad mig supplere med nogle personlige iagttagelser.

Jeg møder ofte udsagn fra erhvervslivet om, at ansøgeres personlige og sociale kompetencer er lige så nødvendige som de teknisk-faglige. Det er basale kompetencer som at møde til tiden, kun at bruge mobilen i pauserne samt i det hele taget evnen til samarbejde, til at begå sig socialt, til at lære osv. Det kræver også, at arbejdsgivere er villig til at ”opdrage” på specielt de unge medarbejdere, hvilket unægtelig kan være en ny opgave for mange virksomheder.

Der er desuden det paradoks (også lokalt), at arbejdsgivere mangler arbejdskraft, mens erhvervsskolerne må sende eleverne i skolepraktik, fordi der ikke er praktikpladser nok i virksomhederne.

Der er utvivlsomt mange flere forhold, der gør sig gældende omkring arbejdskraft-problematikken. Jeg ser frem videre debat om ”Arbejdskraft” i Erhverv Hjørrings bestyrelse, blandt vores medlemmer og i de fora, hvor Erhverv Hjørring vil gøre sin indflydelse gældende i denne sag.