Hvad er vigtigst for medlemmerne?

Erhverv Hjørring inviterer til event efter generalforsamling

Erhverv Hjørring-medlemmer ved generalforsamling i 2019. I år bliver de bedt om deres holdning til erhvervsforeningens mærkesager.

Tirsdag den 15. marts 2022

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring

Bestyrelsen for Erhverv Hjørring har identificeret 12 mærkesager for foreningens arbejde. Men hvordan skal mærkesagerne prioriteres? Og hvad betyder mærkesagerne helt konkret for de enkelte virksomheder?

Det er emnet for en event efter Erhverv Hjørrings generalforsamling tirsdag den 29. marts kl. 14.30 på Vendsyssel Teater. Du kan tilmelde dig HER.

Mille Obel

Mærkesags-eventen vil blive ledet af proceskonsulent Mille Obel. Læs mere om Mille Obel HER.

Her er i uprioriteret rækkefølge de mærkesager, Erhverv Hjørrings bestyrelse har peget på:

  • Arbejdskraft
  • Iværksætteri
  • Byudvikling
  • Erhvervsarealer
  • Forskning
  • Turisme
  • Grøn omstilling
  • Erhverv Hjørrings udvikling
  • Bosætning
  • Kunst og kultur
  • Fremstillingserhverv
  • Infrastruktur og transport

Du kan se er uddybning af mærkesagerne HER.

Erhverv Hjørrings formand, A. Neil Jacobsen, siger om baggrunden for mærkesags-eventen:

”Erhverv Hjørring skal skabe værdi for medlemmerne. Derfor er det afgørende vigtigt, at vi i bestyrelsen får konkret viden om, hvad vores medlemsvirksomheder finder vigtigt.

Efter mærkesags-eventen håber vi at stå med klare svare på, hvordan vi i bestyrelsen skal prioritere vores arbejde. Desuden håber vi, at debatten blandt deltagerne vil give os konkrete eksempler og dybere viden på de forskellige områder.”

Et væsentligt element i mærkesags-eventen vil blive gruppe-diskussioner mellem de deltagende Erhverv Hjørring-medlemmer samt medlemmerne af bestyrelsen.

”Vi håber på stor deltagelse i denne event, som er en nyskabelse i vores forening, og i bestyrelsen ser vi frem til, at vi herefter med større sikkerhed vil kunne sætte en kurs for det fremtidige arbejde i Erhverv Hjørring, ” siger A. Neil Jacobsen.

Del denne artikel