ERHVERV HJØRRING BUSINESS GET-TOGETHER 2019

ERHVERV HJØRRING BUSINESS GET-TOGETHER 2019

fredag D. 23. august 2019

Oplægsholder: Dennis Nørmark

Pseudoarbejde – hvordan fik vi travlt med at lave ingenting? Aldrig har vi haft flere effektiviseringer og digitale løsninger, der burde frisætte mere tid til vores arbejde og aldrig har vi brugt vores tid på flere overflødige ting end nu. I hvert fald ifølge Dennis Nørmark, der sammen med filosoffen Anders Fogh Jensen har udgivet debatbogen ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting”. Nørmark stiller skarpt på alle de overflødige opgaver vi fylder arbejdstiden med. Alle de møder, rapporteringer, e-mails, registreringer, PowerPoint præsentationer, strategier, auditeringer, evalueringer, policies og andre selvopfundne arbejdsopgaver, der forhindrer os i at skabe værdi, innovere og først og fremmest skabe en meningsfuld arbejdsdag. Alt det vi synes vi bør have travlt med, men som reelt er selvopfundne arbejdsopgaver. I sit oplæg vil Dennis Nørmark fortælle om, hvad pseudoarbejde er, hvor udbredt det er og hvordan det kunne gå så galt.

Musik: Casper Hejlesen Trio
Casper Hejlesen er en prisvindende 19-årig guitarist og komponist født og opvokset i Poulstrup, Hjørring.
Med inspiration fra den amerikanske og nordiske jazzscene, men også genrer som indie, folk og rock, inviterer han sit publikum med ind i en verden, hvor musikgenrer og stilarter ikke betyder noget. Casper Hejlesen formår at imponere lytteren hver gang med sit virtuose og til tider overraskende guitarspil.
Med sig i dagens anledning, har han taget to dygtige og talentfulde musikalske legekammerater med, som garanterer lytteren en god oplevelse.
Bas: Jan Sedlák
Trommer: Jakob Lundbye