Alternative løsninger til at øge bosætning

Forsiden af analyse om bosætning fra Aalborg Universitet

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring

Erhvervsrådet har nedsat en arbejdsgruppe, der har til opgave at pege på alternative løsninger til at øge bosætning i Hjørring kommune.

Det er et af eksemplerne på, at Erhverv Hjørrings mærkesager så som ”kompetent arbejdskraft”, ”fremstillingserhverv” og ”bosætning” præger arbejdet i Erhvervsrådet, som er samarbejdsorganet mellem kommunen og erhvervslivet i Hjørring kommune.

Erhvervsrådet har som formand borgmester Søren Smalbro og som næstformand Erhverv Hjørrings formand, A. Neil Jacobsen.

Foruden nedsættelse af arbejdsgruppen vedr. bosætning drøftede Erhvervsrådet på sit seneste møde en ny erhvervsstrategi, og der blev bl. a. nedsat en arbejdsgruppe, des skal udarbejde et debatoplæg om digitalisering og automatisering som middel til at øge virksomheders produktivitet. Gruppen har allerede holdt et par møder og forbereder et arrangement i maj.

Arbejdsgruppen består af A. Neil Jacobsen, Jesper Bundgaard Madsen, Nils Træholt og Richard Fynbo.

Bosætnings-udvalget består af  Michael Vendelbo og Birte Dyrberg.

Udvalget skal specielt pege på, hvordan erhvervslivet kan understøtte bosætning.

Som baggrund for udvalgets arbejde ligger en analyse fra Aalborg Universitet:

”Myter og realiteter om flyttemotiver, bolig og bosætningspræferencer.”

Analysen sætter spørgsmålstegn ved værdien af klassiske kommunale bosætningseffekter. Den giver ikke nogen klar anvisning på alternative løsninger, men peger på faktuelle forhold omkring flyttemønstrene i Danmark.

Her er nogle nedslag fra den omfattende analyse:

• Beskæftigelsesmulighederne er af stor betydning, men takket være befolkningens voksende mobilitet er betydningen af den fysisk-geografiske samlokalisering af arbejdspladser og bopæl reduceret markant. I stedet har forhold ved boligen og dens omgivelser, adgang til børneinstitutioner og detailhandel fået større betydning. Tilsvarende fremhæves nærhed til venner og familie ofte som et vigtigt argument for den konkrete flyttebevægelse.

• Undersøgelsen genfinder, at for mange er flytning og valg af bosætningsområde påvirket af økonomiske hensyn og ønsket om en billigere eller større bolig. For andre er et nyt job, karrieremuligheder eller bedre balance mellem arbejde og familieliv afgørende.• Undersøgelserne viser også, at ’stedet’ har afgørende betydning, og at nogle mennesker foretrækker at bo i en storby, mens andre foretrækker at bo på landet. Undersøgelsen viser, at for de respondenter som har boet det samme sted gennem mange år, har det størst betydning for at blive boende, at de føler sig hjemme.

• Undersøgelsen peger på, at betydningen af nærhed til familie og venner i sammenhæng med et stigende antal unge, som flytter til de store byer for at få en uddannelse, vil give anledning til bevægelser af yngre par og familier, som flytter derhen, hvor deres forældre bor, såvel som bevægelse af forældre, som ønsker at bo i nærheden af deres børn og børnebørn. Undersøgelse viser dermed, at der ikke blot er økonomiske, men også ikke-økonomiske motiver for at flytte, og at årsagerne til den enkeltes flytninger er komplekse og påvirket af utallige forhold.

• Undersøgelsen viser ikke mindst, at forskellige mennesker har forskellige bosætningspræferencer, som i høj grad er knyttet til livsfaser, men også til grundlæggende værdier, hvor nogle mennesker foretrækker at bo i en storby, mens andre foretrækker at bo i en mindre by eller i landlige omgivelser. Befolkningens bosætningspræferencer endsige flyttemotiver er således langt fra entydige.